fredag den 23. oktober 2009

Lækre koldhævede morgenboller

I går lavede jeg en dej og stillede den i køleskab. I morges tog jeg dejen ud af køleskabet og fik lavet hjemmebagte boller til ungerne inden de kørte i skole. Jeg har aftenvagt i dag - skal møde kl. 15 - så jeg havde tid nok til at sysle med bagning. Ungerne blev virkelig glade og de ELSKER disse boller:

Opskriften har jeg fundet i SpisBedre (maj 2009). - der blev 14 stk.

*1/4 pakke gær (jeg brugte altså lidt mere)
*5 dl koldt vand
*1 tsk salt
*1 dl grahamsmel (jeg brugte næsten 2 dl - og så trak jeg noget af hvedemelen fra)
*9 dl hvedemel, special

Smuldr gæren ud i et fad. Tilsæt lidt af det kolde vand og rør, til gæren er opløst.
Tilsæt resten af vandet, salt, grahamsmel og hvedemel. Rør dejen sammen, den skal være lidt klistret.
Dæk skålen med plastfilm og stil skålen i køleskab natten over.
Sæt ovnen på 225 grader - varmluft.
Brug en ske til at lave dejklatterne og læg dem på bagepladen.
Bag midt i ovnen i ca. 20 min.
Afkøles på risten.


Et billede af bollerne med blitz ... bare fordi at man så bedre kan se hvordan de ser ud.
De smager SKØNT med bare smør på! :0)
- nu kører jeg på arbejde.

God fredag eftermiddag/aften til jer alle.

1 kommentarer:

  1. SÅ lurt,våkne til fersk bakst...nam!! God helg du flinke!!
    klem

    SvarSlet